Hotellet på Toftebjerget ved Muslingebyen

Løgstør Parkhotel har høj belægning året rundt på grund af beliggenhed og betjening

Tekst: Bent Bernardi Sørensen
Fotos: Britta K Jensen og andre

At stå i kø er noget af det mest irriterende. Og spild af tid.
150 personer skal checke in for at overnatte på Løgstør Parkhotel en ganske almindelig mandag klokken 15, men ingen står i kø ved receptionen!
Vi har nemlig alle fået en sms med oplysninger og værelsesnummer, pinkode til døren og bordnummer i restauranten.
Det betyder ikke, at hotellets service er upersonlig. Receptionen er bemandet, og besøgende, der ikke kan finde ud af at åbne døren med koden, får den hjælp, de har brug for.
Men der er ingen sure miner, fordi nogen får tildelt værelse hurtigere end andre.

Denne mandag har mange købt en- eller todages ophold på en deal-aftale, så de måske sparer halvdelen af prisen. Det er nemt for både hotel, restaurant og kunder. Alle skal have samme menu til aftensmåltidet, så der er ingen ventetid som på à la carte-restauranter. Men har man særlige ønsker, kan det tilkøbes.
Værelse 420 er overraskende stort og med udsigt til Himmerlands vestkyst og Limfjorden. Hotellet har 77 værelser og suiter – fra 25 til 75 kvadratmeter. Nogle har terrasse. Deluxe-suiterne har desuden boblebad. Desuden er der god plads til autocampere på parkeringspladsen.
Løgstør Parkhotel har 16 møde- og konferencerum, to restauranter og fire selskabslokaler til familiefester og konferencer.

Hotellets indretning
Heldigvis er vi ankommet i god tid, så vi kan nå at se mange af hotellets faciliteter. Og der er virkelig meget at se. Den mastodontiske hotelbygning ligger på højdedraget Toftebjerg to kilometer fra Løgstør bycentrum og det hyggelige havneområde. Fra de fleste værelser og fra restauranten på første sal er der udsigt til natur og fjord.
Løgstør Golfklub er nærmeste nabo, men banen hører ikke til hotellet.
Hvid er hotellets dominerende farve, men gangenes vægarealer prydes af flere end 100 malerier, der dels tilhører hotellet, dels er en stor kunstudstilling med diskrete prisskilte ved malerierne.
De fleste rum har skrå lofter med meget højt til loftet i den ene side. Det samme gælder gangarealerne. På vores gang kan vi kigge ned i aktivitetsrum med bordtennis, pool og airhockey. Desuden er der et lille bibliotek med bøger og brætspil og et legerum
I receptionsområdet er der informationer om seværdigheder og aktivitetsmuligheder i Løgstør og omegn. I samme område serveres kaffe og kage midt på eftermiddagen.
Ved skranken står to par, der – som man siger i Himmerland – er godt oppe i årene og fugtes ad til hotelopholdet. Den ene frue virker lidt harm, for hverken dørkoden eller nøglekort til værelset virker. Receptionisten lover at løse problemet omgående, men i det samme ringer telefonen.
Manden fra det andet par benytter ventetiden til at spørge den vrede frue, om hun måske er kommet til at bytte om på nøglekortene. Det viser sig, at fruen troede, at alle nøglekort var ens, så problemet blev løst uden hjælp.

I tilknytning til receptionsområdet ligger The Foxy Bar, der er indrettet i traditionel britisk stil. Baren er åben hver aften, og om lørdagen er der levende musik. Ofte står Sussi og Drengene for underholdningen.

 

Turbulent historie
​​Løgstør Parkhotel er opført i 1989 som et kommanditprojekt. Som mange andre af den slags gik selskabet konkurs. Det samme skete for flere driftsselskaber, indtil den nuværende direktør, Torben Larche, overtog hotellet i 2010. Selskabet, der ejer hotellet, ejer og driver desuden Løgstør Badehotel – Hotel du Nord på Løgstørs havnefront og Nilles Kro i Sabro. (links) Begge blev indlemmet i 2019.
Torben Larche tilskriver omkostningsstyring og moderne markedsføring de seneste års positive driftsresultater.
– Deal-aftaler tjener vi ikke ret meget på, men de bevirker, at vi har høj belægning og kan beskæftige næsten 100 medarbejdere året rundt. Desværre er det vanskeligt at skaffe nye, kvalificerede medarbejdere. Derfor gør vi meget ud af selv at uddanne og opkvalificere personale, siger Torben Larche.

Direktøren kom til Løgstør Parkhotel med en baggrund fra først reklame- og siden IT-branchen.Han har vendt underskudsgivende hoteller til overskudsforretninger.
– Opskriften er simpel. Der skal flere penge i kassen, end der gives ud, siger han.
Torben Larche elsker sit arbejde, og han træffes på hotellet hver dag.
– Jeg kan ikke lave mad, men jeg har været god til at ansætte nogle til at passe gryder, pander og ovne, siger den 64-årige direktør.

Muslingebyen ved sandbankerne
Løgstør hed oprindeligt Løgsted Øre, der betyder gruset sandbred ved Løgsted. Byen er første gang omtalt i 1514. I 1516 fik byen Løgstør – og Aalborg – sildesaltningsprivilegier. Og i 1523 blev der etableret toldsted ved havnen. I 1830’erne forsvandt sildene fra Limfjorden, og byen ændrede karakter.
Under den tyske besættelse 1940-45 startede et muslinge- og økonomieventyr, da tyskerne manglede mad til deres soldater ved fronterne. Det almindelige fiskeri kollapsede i 1980’erne, og muslingeerhvervene blev byens mest betydningsfulde.
I 2005 begyndte Løgstør at markedsføre sig som Muslingebyen, men allerede for 6000-7000 år siden var blåmuslinger, hjertemuslinger og østers vigtige fødevarer. I Ertebølle, 21 km fra Løgstør, levede en af verdens mest primitive kulturer. Dens enorme køkkenmøddinger findes endnu, og forskere graver fortsat for at finde nyt om beboernes levevis, Det er blandt andet fastslået, at kannibalisme var ret udbredt, men så vidt vides er den skik ikke længere moderne.

​Hyggelig panoramarestaurant
Løgstør Parkhotel har to restauranter og fire festlokaler, hvor der tilbydes festmenuer, à la carte og buffet. Restaurant Toftebjerg serverer lækker hjemmelavet gourmetmad på højt niveau.
Pling!
En sms gør os opmærksom på, at bord 22 er reserveret til os klokken 18.45. God service, for vi behøver ikke at tjekke, om de har glemt os, og vi skal ikke kontrolleres ved indgangen og følges på plads.

Vi bestiller drikkevarer, og omtrent samtidig serveres forretten – en delikat kyllingesalat med ananas, cherrytomat og ærteskud.
Panoramarestauranten ligger på første sal med fjordudsigt gennem panoramavinduer på den ene side og store farverige malerier på væggen på modsatte side.
Man mærker tydeligt, at personalet har rutine. Og de tjenerelever, vi møder, har lært fagets basale dyder, inden de er blevet sluppet løs mellem bordene.
Hovedretten er marineret svinekam med sommergrønt, svampe, nye kartofler, flødesauce og karse. Sovsen roses ved alle borde omkring os.
Chokolademousse-desserten afslutter menuen, inden vi godt mætte lister ned ad trappen til en pint øl i The Foxy Pub.

Alsidig morgenmad
Udvalget på morgenmadsbuffeten er alsidigt, og det er en fornøjelse at hente ost og kødpålæg. Alt er skiveskåret og ligger i små glas med låg, så det undgås, at andres snavsede fingre har fumlet ved det, og at en skive pølse bliver midlertidigt opholdssted for små flyvende væsener, som vi dog ikke møder nogle af i restauranten.

Opfyldning på buffeten med forskelligt brød og rundstykker, pålæg, diverse oste, honning, marmelader, æg og et udvalg af cornflakes, havregryn, müesli foregår ligesom  afrydning af bordene effektivt og diskret.

Efter morgenmaden overvejer vi et besøg i hotellets 500 m² store spa- og wellnessafdeling med spa, dampbad, sauna, pool og fitnessrum, men i stedet drager vi af sted på udflugt, for der er rigeligt at se på, når området er næsten ukendt land for os.

Vi bilder os selv ind, at solen altid skinner i Himmerland, for i dag er himlen blå, og der er ingen vind, der går frisk over Limfjordens vande. Faktisk er vandet spejlblankt, og man kan høre på laaang afstand, hvad andre mennesker siger.
Den velholdte bymidte er næsten affolket, men det er spændende at færdes i de stille gader og spekulere lidt over, hvad der foregår og især har foregået i husene, hvoraf nogle ligger højt med udsigt mod vest.

 

Frederik VII’s Kanal
Vi slår os ned ved havnefronten og Frederik VII’s Kanal, der kaldes et af Nordjyllands syv vidundere. Kanalen er 4,4 km lang, 28 m bred og 3 m dyb og blev gravet med håndkraft af 400 tyske arbejdere i 1856-61.

Ved hjælp af hakker, skovle og trillebøre gravede de en tre meter dyb rende framidten mod Løgstør og mod Lendrup, indtil sidste huk fyldte renden med vand og gjorde den sejlbar,
En stor bedrift, og det er vanskeligt at undgå, at Jacob Haugaards sangtekst ”Arbejde gider vi ikke. Det har vi tyskerne til.” kører i baghovedet. Men de 400 tyske arbejdere var ikke helt tilfredse med arbejdsvilkårene. Projektet blev ledet af den kongelige danske bygmester, civilingeniør og landmåler Gustav Heinrich Adolf Kröhnke (30 år ved arbejdets begyndelse) fra Glückstadt i Holsten, der ikke udbetalte reel løn, men nogle specielle mønter, der kun kunne benyttes i Kröhnkes egen butik.
Få år senere erobrede Tyskland Sønderjylland fra os, men det havde de 400 arbejdere ingen andel i.

Kanalen blev gravet for at forhindre, at de store sandbanker ud for Løgstør, blev en prop i Limfjorden. Skiden Grund, som bankerne tidligere kaldtes, besværliggjorde livet for skibsfarten helt tilbage fra Christian IV’s tid, men tilsandingen tog til, efter at en kæmpe stormflod 3. februar 1825 gennembrød Agger Tange. For at passere grundene skulle større skibe losse deres last over på fladbundede pramme. Det lettede skibenes vægt, og med den mindre dybgang kunne skibene liste sig over grundene. Men det var dyrt og møjsommeligt. Frederik VII’s Kanal var en succes, og næsten 3000 skibe sejlede gennem kanalen, da trafikken var på sit højeste i 1899.

Den fredede kanal ligger nu som et mægtigt kulturminde, men rummer også helt særlige naturværdier med menneskeskabte kalkoverdrev og strandenge, og den kalkholdige bund er hjemsted for flere sjældne planter.
Teknisk udvikling gjorde omkring år 1900 Frederik XII’s kanal overflødig for skibstrafikken, men den var i brug frem til 1913. Efter lukningen opdæmmedes kanalen ved Lendrup for at forhindre tilsanding, og kanalen blev erklæret for et fredet kulturminde i 1958.

Limfjordsmuseet har sammen med byen kæmpet for at vække kanalen op af tornerosesøvnen.  – Ambitionen er at skabe et mere oplevelsesrigt besøg på museet og styrke områdets stedbunde og autentiske potentialer, oplyser museet.
Limfjordsmuseet arbejder derfor nu på at få genåbnet Frederik VII’s kanal for masteførende skibe, så man kan sejle igennem Limfjorden, som man gjorde i 1861.
Om sommeren arrangerer museet sejlture på kanalen med den hurtige motorbåd Grevinde Danner, men året rundt er der nok at se på både på selve kanaler og i gamle søfartsrelaterede bygninger og værksteder, som museet driver.

 

Skaller og kunst
Som nævnt kalder Løgstør sig Muslingebyen. Navnet er skræmmende, når man er skaldyrsallergiker. Jeg får udslæt, bare jeg høre Poul Krebs synge eller ser et billede af Onkel Reje.
Muslingeavl og -fiskeri har haft stor positiv betydning for byens økonomi. Blåmuslinger kaldes lokalt ”det blå guld”. På Restaurant Kanalfogedens Køkken midt i Løgstør kan man sågar lære at koge muslinger på et kursus i forbindelse med et måltid.
Adskillige steder i byen pynter muslingeskulpturer, der er fantasifuldt malede. Langs havnen findes atelierer, og om sommeren kan man møde kunstnere, der arbejder i de sorte fiskerhuse på Kunstnertorvet.

 Golf ved fjorden
Tilbage ved hotellet nøjes vi med at kigge på golfbanen. Vi spiller ikke selv. Det gør hoteldirektør Torben Larche heller ikke. Med god ret siger han: – Det har jeg folk til.

Hver uge bor mange golfspillere på hotellet. Det er bekvemt at kunne gå til banen og evnetuelt være tilbage til frokost efter spil til 18 huller.
Linksbanen ligger med udsigt til Limfjorden og Frederik VII’s Kanal fra hele baneanlægget. Løgstør Golfklub blev etableret i 2005, og foruden 18-hullers par 72-banen er der en ni-hullers pay & play-bane, putting green, driving range og indspilsbane – og sandelig også en 36 hullers krolfbane. Klubhuset i den tidligere Ravnstrupgård er indrettet i pub-stil.
I vintermånederne, når blæsten går frisk, og kulden bider, kan man vælge at spille golf i Spanien. Løgstør Parkhotel formidler ophold i Torrox Costa, tæt på Malaga på Costa del Sol. Hvor der er kort afstand til en række solbeskinnede golfbaner.

 

 

Det er med forventning og sultne maver, vi sætter os ved Bord 22 til anden dags aftensmad. Store portioner gazpacho med agurk, grøn og gul peber i tern, creme fraiche og bred persille afløses af traditionel oksesteg med syltede rødløg, dampede bønner, nye kartofler, skysauce og karse inden desserten, der er en velkogt panna cotta med god smag af vanilje.
Under måltidet snakker vi blandt andet om alt det, vi ikke har nået at se i Løgstør og Himmerland – blandt andet Aggersborg Vikingeborg. Løsningen er, at vi må hertil igen.
Efter næste dags fyldige morgenmad pakker vi og går op mod receptionen for at checke ud … Nå, ja! Det gjorde vi jo automatisk, da vi lukkede døren til værelset.