Riding with the King

En kongelig sightseeing i London med Big Bus Tours

Tekst Bent Bernardi Sørensen
Fotos Britta K Jensen

Vores foretrukne transportmiddel i London er Big Bus Tours. Egentlig er det er ordinært hop-af-hop-på-koncept, der kendes fra mange storbyer. Men Big Bus Tours’ bourgogne- og cremefarvede dobbeltdækker-busser er alligevel noget særligt.
Onsdag, den 3. december, havde vi bestemt os for en sejltur på Themsen. Vi havde bestilt flot vejr, der blev leveret til tiden, men naturligvis kan man ikke sejle med en stor bus. Big Bus Tours tilbyder dog sejlads på floden i samarbejde med City Cruises fra Tower Bridge til Westminster, så det er dagens første mål.

Vi tager den ordinære bybus C10 fra The Docklands, hvor vi bor på et tre-dages ophold, og vælger at køre helt til London Bridge for at gå tilbage langs floden til Tower Bridge. I det gode vejr er der på strækningen masser af mennesker, der vil opleve livet på og ved Themsen – og hinanden. Området tager sig bedre og bedre ud år for år, og selve broen ser ud til at være i god stand. Mod nord er der udsigt til Londons flotte, nye skyline.

På fortovet er der trængsel, så vi ofte er tvunget til at stå stille. Alligevel har adskillige wannabe-løbere valgt at forsøge at spurte over broen – iført alt for stramt lycra og earpods. De kan hverken se, høre eller tænke, mens de pumper deres stressniveau op. Og rigtige løbere bliver de aldrig.

Midt på broen hører vi fra en højttaler, at der i anledning af et statsbesøg vil blive affyret 41 kanonskud fra Towers vandfront. Det viser sig at være United Kingdoms Kong Charles III og Tysklands ukendte præsident, Frank-Walter Steinmeier, der er på visit.
Det officielle arrangement forsinker os, for vi er nødt til at gå uden om det store Tower-kompleks i stedet for at gå langs floden på grund af sikkerhed i forbindelse med affyringerne.

Men endelig kommer vi om bord på City Cruises-båden City Alpha og nyder fra soltaget udsigten til gamle og nye smukke bygninger på begge sider af det vandløb, der engang var Londons livsnerve.

Blandt andet nyder vi synet af den 309,6 meter høje bygning The Shard på Soutwalk-siden af floden. Bygningen med form som en meget spids pyramide er tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano og har siden 2012 stået som et vartegn for ejerne fra Qatar, der har skøder på det meste af området omkring London Bridge.

Det siges, at Piano ikke fik anden løn for sit arbejde end den øverste lejlighed i bygningen, der anvendes til adskillige formål. Nogle år senere solgte han lejligheden for over 300 millioner kroner!

På samme side af Themsen passerer vi London Eye, der lige har haft 25-års jubilæum. Tårnet er 135 meter højt, har 32 kabiner og udsigten er formidabel, siges det. Turen rundt varer 30 minutter.

Man kan blive gift på vej rundt i hjulet, hvis man medbringer en præst eller en giftefoged. Tidligere var det også smart at fri til sin udkårne i 135 meters højde, men det er gået lidt af mode. Måske fordi turens sidste halvdel føles meget lang, hvis frieriet ender med et afslag.

Sejlturen til Westminster Bridge tager 40 minutter. En bus fra Big Bus Tours holder ved stoppestedet, men vi lader den passere, for at se nærmere på den ikoniske bronzeskulptur af den frygtløse keltiske dronning Boadica og hendes to døtre på en stridsvogn på Westminster Pier Victoria Embankment. Ved at nedbrænde de romerske byer – blandt andre Londinium – var Boadica stærkt medvirkende til, at romerne var nødt til at opgive herredømmet over Britannien.

Dronning Victoria var fascineret af den gamle dronning fra Norfolk, og derfor blev monumentet rejst i 1902 netop her på Victoria Embankment for at ære hende.
Man skal ikke lægge sig ud med den keltiske stammedronning, sagde man for snart 2000 år siden, men det var netop, hvad romerne gjorde.
I vore dage har en eller fire dristige personer været oppe i fire meters højde for at placere en kraftig joint mellem Boudicas fingre på venstre hånd. Gad vide, hvad damen siger til det?

Fra den store skulptur er der frit udsyn til Big Ben, som det 96 meter høje klokketårn i Westminster Palace kaldes. Faktisk er det kun klokkerne, der hedder Big Ben. Tårnet hed Saint Stephen’s Tower, inden det i 2012 skiftede navn til Elizabeth Tower.
Vi går om bord på vores Big Bus ved stoppested 21 og starter med via Lambeth Bridge at køre hele vejen rundt om Westminster Palace og Abbey. Her ser vi tydeligt, hvor nænsomt tårnet er blevet restaureret og renset og nu står som et smukt symbol over fordums storhed.
Vi fortsætter til Buckingham Palace, selv om vi ved, at Charles ikke er hjemme. Han hygger sig vel sagtens med tyskeren. Vi står alligevel af bussen og går ind på pubben Bag O’Nails, der er nabo til Charles’ bolig.

Britisk pubkultur er absolut ikke, hvad den har været. Bryggerier har overtaget de fleste pubber, og Bag O’Nails er ingen undtagelse. Den ejes af Green King, der står bag 2600 pubber.
Vi roser gerne pubbens Vintage Cheddar & Bacon Burger med glaseret hørfrøbolle, burger af lagret oksekød, bøgetræsrøget bacon og et smeltende stykke Barber’s Vintage Cheddar fra 1833, der serveres med hjemmekrydrede pommes frites og East Coast IPA BBQ-relish til 14,95 £, og de tre børn, der sidder så artigt ved nabobordet, men her slutter rosen.
Det er svært at finde en alkoholisk øl på det store menukort, og de unge piger, der passer baren, ved intet om noget som helst. Det hjælper dog på betjeningen, da en voksen i strikket sweater med mønster kommer til stede.

Navnet Bag O’Nails er en omskrivning af Bacchanalia, der refererer til vilde, overdrevne fester, der oprindeligt var helliget den romerske vin- og frugtbarhedsgud, Bacchus. Begrebet bruges nu generelt om enhver form for dekadent fest eller orgie – især dem med et stort indtag af alkohol.
Så det er helt galt, når øl på menukortet på en engelsk pub drukner i overfloden af glutenfri og vegetariske madretter. Og det er forståeligt, hvis Charles tager sin five o’clock-drink med tyskeren derhjemme.

Buckingham Palace-gaden udmærker sig ved sine mange små, hyggelige butikker. Blandt andre The Royal Mews Souvenir & Gift Shop, der åbenbart ejes af kongehuset og sælger ægte eksemplarer af kongefamiliens køkkengrej, slips, sokker, kuglepenne og andre uundværlige sager.
I dag har Charles dog ikke selv tid til at ekspedere.

Big Bus Tours kører os videre rundt til Londons attraktioner. Vi har en løs plan om at køre ad den blå og den røde rute. Nogle steder går kørslen i stå på grund af tæt trafik, men så lytter vi mere intenst til musikken og de spændende historier om kvarteret, som man kan koble sig på via udleverede øretelefoner.
Sidst på eftermiddagen afbryder chaufføren og meddeler, at han lægger ruten om og vil køre os til Marble Arch, hvor vi kan skifte til en anden rute. Han vil dog køre forbi en række hoteller, hvis nogen ønsker at blive sat af der.

Vi er kun en håndfuld passagerer tilbage, da jeg går helt frem til chaufføren for at spørge, om vi skal fortsætte i østlig eller vestlig retning ad den røde rute. Vi falder hurtigt i snak om det mondæne kvarter Belgraves bygninger og historie. Han fortæller, som om han har oplevet hele udviklingen og kender alle personer i de store huse. Og det gør han måske.
Pludseligt stoppes trafikken ved et vejkryds af en lille hær af politimotorcykler med blå blink. En lille personbil kører ud i krydset og går i stå – og vi griner ad situationen. Bilen omringes af motorcykler, og to fornemme biler kører langsomt ind foran bussen og er nødt til at stoppe helt op på grund af bilen, der er gået i stå.

Jeg er ikke nogen stor bilkender, men tror, den bageste af de to er en nypudset Aston Martin. På venstre bagsæde trykker en ældre mand næsen mod ruden og løfter højre hånd, som om han ville vinke til mig eller chaufføren. Han fortryder dog, og bilerne kører videre.
– Kender du den mand? spørger jeg chaufføren.
– Naturligvis! Men det var, som om kongen blev overrasket over, at det var mig, der kører bussen, svarer han med et stort grin.

Lidt senere kører vi forbi den imponerende statue i Hyde Park af den græske sagnfigur Achilleus. Chaufføren påstår, at statuen forestiller ham.
– Ingen andre end dig har betvivlet det, siger kongen af Londons bustrafik.
Vi står af ved Marble Arch og beslutter, at det gør vi også i morgen – for at være tæt på Oxford Street, hvor man kan købe alt!

Fakta om Big Bus Tours:
Big Bus Tours er et verdens største sightseeing-busselskab med 444 busser på ruter i 28 hovedstæder og storbyer verden over. I London køres tre ruter, og man kan stå af og på busserne ved alle byens store attraktioner. De to mest populære ruter kører om sommeren med 10-20 minutters mellemrum. Om vinteren er der lidt længere imellem. På alle ruter er der audio guides på syv sprog. I alle billettyper er inkluderet en bådtur på Themsen, og i 48-timers billetterne er der mulighed for tre guidede vandreture af op til to timers varighed.
Billigste 1-dags billet koster 29 £. To-dages billetter fra 45 £.