Sorte tanker om grøn omstilling

Tekst: Bent Bernardi Sørensen
Fotos: BB-media, Tony Bröchner og Lars Møller

En i mine øjne kolossal traktor med tilbehør var det første, jeg så, da jeg trådte ud fra Messecenter Hernings hovedbygning for at gå over i en af de mange store udstillingshaller. Lakken skinnede om kap med solen den kølige novemberdag.
Jeg faldt i snak med nogle unge mennesker, der ligesom beundrede uhyret.
– Jeg har kørt sådan en, betroede en af dem mig. Den her er spritny, men den kom på markedet i 2022.
– Hwa’ koster sådan noget legetøj?
– Med alt udstyret skal du nok regne med et par millioner kroner – plus moms altså.
Jeg ville gerne have spurgt om mere, men vi blev afbrudt af en af den unge mands kammerater.
– Ved du, om den har frontakselaffjedring?
Jeg indså, at der var langt igen, inden jeg ville kunne komme ind i kampen, så jeg fortsatte til andre imponerende maskiner i min jagt på forklaringen om ivrigheden efter grøn omstilling.

Dansk førerrolle
Allerede aftenen forinden havde jeg udvekslet synspunkter om grøn omstilling med danske og udenlandske kolleger ved Agromeks pressesammenkomst, hvor vi nød gode sager fra havet og haven.
Mange udenlandske journalister var ivrige efter at få forklaret, hvor dansk landbrug havde accepteret CO₂-afgift som led i Den Grønne Trepart. Danmark er det første land, der pålægger landbruget CO₂-skat.
– I andre lande kører landmændene i deres traktorer til hovedstaden for at protestere, blev der indvendt.
Agromek-ledelsen forklarede, at det ikke er dansk stil.
– Vi opnår ikke noget ved at protestere. Derfor valgte vi at forhandle, og vi har opnået et bedre resultat end ved at yde modstand, lød svaret.
Måske betyder det også noget, at i Danmark må traktorer ikke køre på motorvejen og da slet ikke over Storebæltsbroen, selv om det vist er sket tidligere.

En britisk redaktør spurgte om min mening.
Jeg svarede, at jeg i mange år har ment, at Danmarks negative indflydelse på klimaet er vildt overdrevet. Danmarks areal udgør 0,01 % af Jordens, og vores CO₂-udledning er på samme niveau.
Netop de 0,01 % blev nævnt flere gange af Agromek-lederne, uden at de dog nævnte – som jeg selv ynder at gøre – at Danmarks CO₂-udledning ikke betyder en hujende fis. Og Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri holder nærmest en skåltale for landbrugets fremtid. Hurra!
Jeg kører med stolthed i en dieselbil og fyrer i min brændeovn, men jeg har aldrig smidt så meget som en sodavandskapsel i naturen. Derimod har jeg set voldsomme forureninger mange steder i verden – blandt andet i store lade, der ikke efterlever FNs klimamål.
Også i Danmark smides der affald overalt – især af unge, der i skoletiden kalder sig klimaaktivister og resten af tiden smider deres affald, hvor det passer dem.

Samme aften kom der endnu et udbrud fra den meget aktive vulkan Fagradalsfjall ved Grindavik i Island. Den udspyr mere CO₂, end hele EU, påstår jeg – uden at kunne dokumentere det, men ingen modsiger mig – naturligvis. Samme udledningseffekt har skovbrande i Californien, Australien og andre steder.

Stakkels næste generation
Onsdag er far-søn-dag på Agromek. Gårdejernes skolepligtige sønner har skiftet skolen ud med en studietur til landbrugets mekaniske højborg. Det er herligt at høre de unge gutter tage ejerskab for familievirksomheden.

De siger ikke: ”Far, din traktor …”, men: ”Far, vores traktor …”

Det er forståeligt, at den måske kommende generation af danske landmænd drømmer stort, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de overhovedet har en fremtid, og om det overhovedet kan betale sig for dem at investere ni millioner kroner i en gyllespreder.
Hvis klimatosserne får magt, som de har agt, bliver der ikke mere gylle at sprede, end at det kan gøres med en skovl.
Og det bekymrer mig!

Hvorfor er det i øvrigt køerne, der har fået skurkerollen i landbruget? Mig bekendt er der flere hunde end køer i Danmark, men vovserne er helte, selv om de ikke producerer noget som helst andet end lidt hygge, måske.
Jo, jeg er fuldt bevidst om, at fordøjelsen af koens føde skaber gas. Sådan er det hos alle vegetarer og veganere.Både kødædere og planteædere er led i et stort globalt kredsløb, hvor alle er afhængige af de andre.Hvis vi standser animalsk produktion, kommer der til at mangle gødning til planteavlen, og når der skal vokse skove, hvor der nu græsser køer, kommer de unge planter til at mangle CO₂, der er en nødvendighed for alle planters vækst. Og alle planter omdanner CO₂ (kultveilte) til ilt. NPK-gødning er næppe heller acceptabelt.En del af min ungdom tilbragte jeg på Dansk-Norsk Kvælstoffabrik I/S i Grenaa, hvor vi producerede ammoniak, kalkammonsalpeter og andre rare sager i døgndrift. Jeg har egenhændigt stablet 50-kilos gødningssække i jernbanevogne, før der var noget der hed Arbejdsmiljølov. Timelønnen var 13,71 kroner, og var man utilfreds kunne man bare skride, for andre stod i kø for at komme i nærkontakt med kunstgødningen på en af Danmarks 12 farligste fabrikker.

Ekspertise
Jeg lufter mine tanker om den grønne omstilling for den britiske redaktør, der lytter og spørger med stor interesse.
– Men jeg er jo ikke ekspert i landbrugsproduktion og grøn omstilling, siger jeg.
– Det skal du ikke beklage, svarer han. Det er politikerne heller ikke. Og landmændene heller ikke, men de tør ikke andet end at lytte til de selvbestaltede opkomlinge, der gør sig kloge på klodens udvikling.
Vi er enige om, at vi måske er udsat for et bedrag ligesom kejseren i H.C. Andersens eventyr om den fine, nye klædedragt, som alle påstod, at de kunne se, indtil en lille purk afslørede sandheden.

Vand i overflod
– Har I haft oversvømmelser i Danmark? vil kollegaen fra den anden side af Vesterhavet vide.
– For 25 år siden var der rekord med fem meter forhøjet vandstand i en stormflod. Digerne ved Højer og Ribe i Sydvestjylland kunne ikke holde vandmasserne tilbage. Der er beretninger om 250 druknede mennesker og endnu flere køer og får ved en stormflod i 1872.

– Du er en gammel mand, men du levede næppe dengang, for så ville du kunne fortælle, om nogen talte om klimaforandringer dengang. Var der CO₂-udledning fra biler, fly og skibe?
– Nej, men der var jordskælv, lynnedslag, skovbrande og vulkanudbrud.
– OK, så er du jo ekspert! Du ved mere end dem, der lefler for klimaaktivisterne.
I det mindste er vi enige om, at solens påvirkning på Jorden kan vi ikke ændre på, og vi har ret til at udnytte den energi, solen donerer os konstant.
En irer ved bordet afbryder os:
– Jeg elsker vegetarer, siger han. Alle køer er vegetarer! Vi har oksekød på tallerknerne. Altså er oksemørbrad, hakkebøf og alt andet godt vegetarretter ..!
Der er enighed om, at bekæmpelse af skadedyr er vigtig for planteavl – over hele verden. Græshoppers skadevirkning kendes fra Det Gamle Testamente, og siden har planteavlere ihærdigt forsøgt at udrydde skadedyr.
– Myg er det dyr, der er skyld i fleste menneskers død, oplyser en klog kvinde. Det næst farligste dyr er mennesket. Kun mennesker og rotter slår egne artsfæller ihjel.
Det gav mig noget at tænke over. Når der er for mange mårhunde og vildsvin, reguleres de. Da jeg i min tidlige barndom hørte Jordens befolkningstal, var vi 2,5 milliarder. Nu er vi 8 milliarder.
Da jeg blev født, fandtes næsten ingen biler, fly, mejetærskere og klimaaktivister.
Selv om jeg ikke tror på, at Jordens befolkning – og da slet ikke den danske – har større indflydelse på klimaet end naturkatastroferne, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det vil hjælpe at regulere befolkningstallet tilbage til 2,5 milliarder.