Se marsken fra tårnets top

Arkitektonisk attraktion har alsidige oplevelsestilbud

Tekst og fotos: Bent Bernardi Sørensen

Luften er frostklar, selv om det ikke er frostvejr. Ikke en vind rører sig. Ikke en lyd høres. Og dog!
To københavnere brokker sig på vej op ad trinnene i Marsktårnet. Det er tydeligt, at de ikke ved, hvor de er. Halvvejs oppe vil den ene vende om på grund af højdeskræk. Hans kone bliver sur. Hun vil ”ikke helt derop alene”.
Det må de selv om.
De kan jo gå ned i Marsk Camps restaurant for at vente på busselskabets medrejsende. Københavnerne er heldige denne dag midt i marts, for der er ikke trængsel på de 146 trin, der fører op til platformen på tårnets top. Marsktårnets spiralform er inspireret af menneskets DNA-molekyles dobbelthelix-streng, så det er meningen, at man går ned ad 131 trin på en anden trappe, der slynger sig syv runder inden for den ydre trappe.

Marsktårnet ligger ved Hjemsted i Tønder Kommune, er tegnet af arkitekterne Bjarke Ingels og Jakob Lange og blev indviet i 2021. Det er 25 meter højt og står på et 250 tons tungt betonfundament ni meter over havets overflade. Den samlede højde svarer dermed til københavnernes Rundetårn. Uha, højdeskræk!
Et opslag fortæller, at stålsøjlen er fastgjort med 62 M48 bolte.Sådanne bolte er 550 millimeter lange, og jeg har lige set dem på tilbud i Herning til 9.278,33 kr. per styk. Men så er det altså også inklusive moms og fragt. Men uden møtrik, der kan fås for 445,50 kr.
Stålkonstruktionen vejer 300 tomer. Det største trin vejer alene tre tons.
Tårnets diameter er forneden 6,2 meter og foroven 12,7 meter. Søjlen i midten er to meter i diameter og indeholder en elevator til gangbesværede.

Oppe på platformen konstaterer en af buspassagererne, at ”man kan jo ikke se en skid!”
Det udsagn er en vertikal usandhed, for i det klare vejr kan man med god vilje, gode øjne eller en telelinse horisontalt se over 18 kilometer. Eller til stjernerne om natten. Direkte mod vest ser man dæmningen til Rømø.

Brok er der nok af. Nogle mener, at et tårn ikke hører hjemme i et marsklandskab, andre, at 90 kroner er for dyrt i entré, og at det er for dårligt, at man ikke må tage sin hund med til tops. Det må man i øvrigt heller ikke i Eiffeltårnet.

Marsklandskabet er lige så fladt som en ballon uden luft. Landbrugsbygninger og gylletanke tæller ikke med. Med telelinsen indstillet på uendelig spejder jeg efter en naturlig bule og efter næsten 360 graders rotation får jeg øje på en bunke jord, som en muldvarp har skudt op.
Den er ikke ligefrem dagens højdepunkt. I overført betydning er højdepunktet selve tårnet, der er arkitektonisk kunst. Og dernæst hele komplekset Marsk Camp, der har plads til 126 autocampere og tilbyder glamping-overnatning i 12 telte. Restaurantens menuer er alsidige og på gourmet-niveau.