Kviums skyggeteater

36 store malerier kan ses på Trapholt i Kolding resten af året

 Af Bent Bernardi Sørensen
Fotos: Britta K Jensen og Anders Sune Berg

Det værste ved Michael Kviums udstillede 36 malerier på Museet for Samtidskunst Trapholt i Kolding er, at man ikke bare kan tage dem med hjem og hænge dem på en væg for at nærstudere dem, indtil man er blevet fortrolig med Kunstnerens refleksioner over menneskets skyggesider og samtidens absurditeter. Alene størrelsen – 200 x 100 cm hver, men også prisen forhindrer, at værkerne kan hænge på mine egne vægge.
Det bedste ved malerierne er, at man er i spændende selskab med figurerne på malerierne, der er skabt fra 2008 til 2025 og kommer til deres ret i samlet flok på Kunstmuseet Trapholt. En enestående mulighed for at opleve helheden i Kviums store billedunivers
Udstillingen hedder Skyggeteater, og det er første og eneste gang, hele værkserien af figurative malerier samles. De fleste af malerierne har hidtil været udstillet i Horsens Teaters Kviumsal, men 12 private, passionerede midtjyske samlere i samejet Think Bigger har bidraget og sørget for, at udstillingen er blevet komplet.
Think Bigger-medlemmerne har fortalt, at Michael Kviums kunstværker bringer deres samtaler med andre mennesker direkte ind i væsentlige og eksistentielle emner i stedet for overfladisk small talk. Michael Kviums værker er med til at gøre medlemmerne af samejets verden og tanker større, og Think Bigger-skulpturen er deres totem.

Think Bigger, der ligger på et på podium i et hjørne af udstillingshallen, er et kranium med en ekstrem forlængelse af hjernen, der billedligt talt giver plads til større tanker, så vi bedre kan overskue vores verden.

 

Indtryk og udtryk
Entertaineren sidder med sin bizarre, korte krop med muskelløse arme og kigger med et dæmonisk blik ud mod os. Han er klar på barstolen med smøg og høj hat. Kroppen kaster en skygge som en kylling. Han er en performer, ligesom vi alle er performere i vores eget liv.

Temaer som magt, grådighed, forfængelighed, drifter, livet og døden personificeres i udstillingens forskellige karakterer. Ud over entertaineren møder vi personer, som på den ene side virker genkendelige og på den anden side er groteske på en måde, vi ikke har lyst til at identificere os med. Der lurer altid et eller andet under overfladen.

Michael Kviums malerier er sociale og politiske. De stiller store eksistentielle spørgsmål til vores liv og tilværelse og tager fat i personlige såvel som konkrete politiske aktuelle spørgsmål. Michael Kvium har i serien afprøvet maleriske og tematiske ideer. Gennem værkerne kan vi følge samfundsdebatten gennem de seneste år. Således indgår blandt andet finans- og klimakrise, forbrug, katolske præsters pædofili andre grusomheder.

 

Skygger af det skjulte
Skyggen – både som uventet og overraskende visuel effekt og symbol – er et gennemgående element i værkerne og repræsenterer det skjulte, det fortrængte og det menneskelige mørke. Med inspiration fra klassisk teater, satire og det groteske maleri inviterer Kvium os ind i et univers, hvor kunsten ikke giver svar, men stiller åbne spørgsmål.
Michael Kvium – Skyggeteater trækker tråde til selfie-kultur, identitetssøgen, politisk polarisering og klimamæssig fremmedgørelse – og insisterer på eftertanke i en tid, der er præget af overfladiskhed.

Grødhoveder
Michael Kvium fortalte ved ferniseringen om sin og andres måde at opleve kunst på. Blandt andet sagde han:
– Jeg var taget til Firenze for at se nogle malerier, jeg længe gerne har villet se.  På museet stod mange mennesker med ryggen til kunstværkerne for at tage selfies med malerierne i baggrunden, så det var svært for mig at komme til at se malerierne. Jeg håber, at de mennesker, hvis de ser deres fotos, vil tænke, at ”det grødhoved, der stikker op i forgrunden, skulle ikke have været med på fotoet.”

Da Michael Kvium sagde dette ved ferniseringen, kunne han ikke vide, at et oliemaleri fra det 18. århundrede samme dag ville blive beskadiget netop i Firenze, fordi en museumsbesøgende snublede, mens han tog en selfie. Det gik ud over et portræt af Ferdinando de Medici, storfyrste af Toscana, der blev malet af Anton Domenico Gabbiani.

 

”Det interessante er i virkeligheden ikke selve billedet, men det, det aktualiserer. Det er derfor, kunsten bliver interessant for os alle. Og det er jo ikke en til en. Som kunstner står man reelt som en betragter – man er blot en aktiv del af, hvordan det opstår Men bagefter står man foran et billede, og det billede er jo bare en materialisering af noget.”

 Michael Kvium i udstillingskataloget.

 

Hvert enkelt værk i udstillingen Skyggeteater viser en figur, der optræder som en aktør i ”livets teater” – grotesk, tragikomisk og teatralsk. Værkerne spejler det, vi ofte forsøger at gemme væk – forfængelighed, intolerance, magtbegær og eksistentiel skrøbelighed. Serien er et samlet tableau med billedrummet som visuel teaterscene og samtidig som en billedlig samtidsdiagnose.
– Med Skyggeteater har Kvium skabt et rum, hvor vi bliver konfronteret – ikke med moralske domme, men med refleksion og genkendelse. Udstillingen insisterer på, at kunst ikke kun er noget, vi ser på, men noget vi møder og mærker.
Det er en mulighed for at se os selv og vores samtid i øjnene, siger Trapholts direktør, Karen Grøn.

Udstillingen varer fra 24. juni til 31. december 2025.

 

Om Kvium
Michael Otto Albert Kvium blev født 15. november 1955 i Horsens og bor nu i Lundby på Sydsjælland. Michael Kvium er især kendt som billedkunstner, men han har også lavet andre former for kunst som tegninger, skulptur, performancekunst og film.
Kvium voksede op i et katolsk hjem og er ud af en børneflok på otte. Han gik på den katolske Sankt Ibs Skole, og hele familien gik sammen til latinsk højmesse hver søndag.
I 1973 fik han job som bladtegner ved Horsens Folkeblad. Her arbejdede han i seks år som karikaturtegner og var blandt andet med til at lave satirebladet Muleposen, hvor lokale nyheder og emner blev fremlagt med en satirisk vinkel.
Kvium blev uddannet Master of Fine Arts på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1979-85.
Kvium har udstillet bredt på museer og gallerier i Danmark, Kina, New Zealand, USA, Tyskland, Cuba, Norge og Holland.
Michael Kvium har desuden været statist i en række af Wikke & Rasmussens morsomme film og tv-serier.

 

 

 

 

Med inspiration fra blandt andet surrealismen, barokken og middelalderen og kunstnere som Caravaggio, Velasquez, Rembrandt, Goya og Odd Nedrum har Michael Kvium i malerierne fundet sit helt eget udtryk ved at fremstille det grimme, grumme og tabubelagte i den menneskelige eksistens – ifølge Kvium selv med inspiration fra hverdagen, men vel at mærke den del af hverdagen og livet, som man helst ikke vil tænke på. I værkerne præsenteres man som beskuer for død, drifter, pædofili, psykiske lidelser og mennesker, der ikke lever op til tidens gængse skønhedsidealer. Ved at billederne fremstår så groteske og absurde, rummer de en snert af humor, og ligesom surrealismen taler de til vores underbevidsthed, hvor virkelighed og fantasi ikke altid kan skilles ad.

Gennem de senere år har landskabet vundet indpas i Kviums maleri. Ikke som romantisk landskab i sin egen ret, men som kulisse for figurer og fugle. Fælles for motiverne er Kviums ærinde – kunsten skal ikke behage, men berøre, kommentere på og få os til at reflektere over vores indbyrdes forhold og vores behandling af naturen.

 

 

 

 

 

 

 

RUMMET er et klassisk vandringsmandsmotiv ude i den ultimative natur, dog uden at undslippe kulturen, symboliseret ved uret.