Aktivitet,  Danmark,  Mad og vin,  Natur

Mirakler i Kolding

Vinfestival i Parkhallen 21.-22. februar

Af Bent Bernardi Sørensen

“Et fad vin gør flere mirakler end en kirke fuld af helgener,” siger et italiensk ordsprog.

Italienere er kloge og troværdige. De fremstiller noget af verdens bedste vin, og de har flere kirker og helgener end andre folk.
Har man brug for et mirakel, er Parkhallen i Kolding et godt sted at lede 21.-22. februar, når det lokale vinhus Vinfadet holder Trekantens Vinfestival med 19 udstillere.
Alle store vinlande er repræsenteret på festivalen, men også dansk producerede fine fra blandt andre Skærsøgaard i Dons ved det indre af Kolding Fjord og Neder Kjærsholm ved Kjellerup.
Vinfadet er en hobbyvirksomhed, der drives af Mette Salling og hendes svigerfar, Carl Enevold Salling. Tyske vine er deres speciale. Overskud fra Vinfestivalen skænkes til Folkehuset Kolding, der arbejder med at skabe fællesskaber, arrangementer for Koldings borgere, meningsfulde arbejdsopgaver til mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet, og mange andre sociale aktiviteter.

Begge dage kan man inden åbningen overvære to foredrag og nyde en anretning og smagsprøver i et privat forum.
De fleste udstillerede er små importører, der har vin som passion, og som selv besøger de vingårde, hvor de handler.
Ud over de mange vine, der kan smages i Parkhallen i løbet af fem timer, serverer et af byens supermarkeder smagsprøver på ost og pølse.
Søg et mirakel fredag eller lørdag i Parkhallen. Alternativt søndag formiddag mange andre steder i byen

 

 

Deltagere:

Meny (ost og pølse)
VinoGuide (Østeuropa)
Neder Kjærsholm (Danmark og Frankrig)
Fini Vin (Argentina, Californien og Spanien)
Umbria Vin (Italien)
Jakobi Vin (Italien og Bulgarien)
Vinfadet (Tyskland)
Catalansk Vin (Spanien)
Vinkrogen (Argentina, Sydafrika, Australien, Frankrig, Italien, Spanien)
Skærsøgaard (Danmark)
Rask Vinimport (Italien, Tyskland, Ungarn)
Winen (Ungarn)
Liber Vin (Spanien, Chile, Danmark)
AcourA Vin (Spanien, Portugal, Tyskland)
Baasch-Pedersen Vin (Frankrig, Tyskland)
Able Winery (Danmark)
GoVinum (Italien)
La Cave (Frankrig)

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *