Maltas megalitiske hemmeligheder

Middelhavets skatteø er en guldgrube for arkæologer og historieinteresserede

Tekst: Bent Bernardi Sørensen
Fotos: Britta K Jensen og Visit Malta

Jeg forstår det ikke!

Det er svært at erkende.
Men det bliver tåleligt, når alle andre indrømmer, at de heller ikke fatter noget. Og mysterierne forbliver mysterier, når man konsulterer verdens førende eksperter.
Det handler om forhistoriske minder på Malta – både på hovedøen af samme navn og den mindre naboø Gozo.

Her er i bogstavelig forstand spor efter forhistoriske mennesker – eller væsener. I nogle dage har vi set enorme bygningsværker, der er ældre end pyramiderne i Giza i Egypten, og stenene – byggeklodserne – er større.
Og nu står vi ved nogle dybe parallelle spor, der kaldes cart ruts. Hvis man ser dem fra oven, kunne man tro, at det var en tom Fredericia Banegård med skiftespor og vigespor og spor i mange retninger.

Men det er ikke skinner – tværtimod. Det er, som om sporene er skåret ned i limstensklipperne.

Selv om vi er amatør-opdagelsesrejsen kan vi dog konstatere, at sporene er cirka 15 centimeter brede, 6-60 centimer dybe, at afstanden er ens, og at der i nogle af sporene vokser planter, hvor et frø måske har fundet en fuglelort at stifte hjem og familie i.
”Måske” er jo ikke en forklaring, og jo mere vi leder efter en sådan, jo flere spørgsmål opstår der:
– Hvordan er sporene opstået eller skabt?
– Hvad var formålet?
– Hvad gjorde skaberne i stand til at fræse igennem limstensklipperne?
– Var sporene beregnet til transport med køretøjer?
– Hvor førte de til og fra?
– Hvorfor fører nogle spor ud i havet?
I et par århundreder har historikere og arkæologer søgt efter svarene. Resultatet af deres forskning kan sammenfattes således: Vi ved det ikke!

Men cart ruts er ikke Maltas eneste mysterier.
Store bygningsværker i andre kulturer kaldes templer, men på Malta er bygningerne ældre end andre steder, og kulturen, der skabte dem, forsvandt pludseligt, og dens efterladenskaber blev først genopdaget i bronzealderen.
Flere spørgsmål:
– Hvor forsvandt kulturen hen? Og hvorfor? Og hvor kom den i øvrigt fra, da den bosatte sig midt på Middelhavet?
– Hvis bygningerne ikke var templer, hvad var de så? Boliger, landbrug?
Der er dog tegn på, at bygningskonstruktørerne havde kendskab til solens stilling – blandt andet ved forårsjævndøgn.
– Men hvad har gjort dem i stand til at håndtere de op til 60 tons tunge stenblokke – kaldet megalitter?
Der er fundet op til 7000 år gamle skeletter af menneskelignende væsener, små udgaver af elefanter og andre dyr.
– Men hvorfor forsvandt denne mennesketype med små kroppe, anderledes kranier og pæne, regelmæssige tænder?

Mange forhistoriske steder på Malta er blevet udgravet, fritlagt og er tilgængelige, men der findes andre uopdagede. En forholdsvis ukendt arkæolog fra Lystrup advarede ved et besøg ved det kolossale Hagar Qim:
– Hvis man sparker til en sten på jorden, ligger der måske et enormt bygningsværk nedenunder.

Noget lignede skete, da nogle bygningsarbejdere for cirka 125 år siden skulle reparere en installation i et hus i Tarxien. I Hal Saflieni stødte de på et underjordisk bygningsværk i tre plan, der blandt andet indeholdt gravkamre. Alt var for tusinder af år siden hugget ud af klippegrunden – gange, korridorer og kamre, der var boliger for mere end 5000 år siden. På væggene er der malerier, der er skabt med rød okker.
– Men hvordan blev det hele gravet ud / udhulet?
– Og ligger der tilsvarende skjulte og glemte bygningsværker under nabohusene eller andre steder på Malta.
Den lille øgruppe, der består af Malta, Gozo og Comino gemmer så mange hemmeligheder, at man aldrig bliver træt af at gå på opdagelse og stille spørgsmål.
Svarene på dem alle er – indtil videre: Ingen ved det.