Luther reformerede den vestlige verden

I Tysklands hjerte fejres reformationens fødselsdag

Af Bent Bernardi Sørensen
Fotos: Lutherland

Danske præster skjulte indtil for 500 år siden mange sandheder for deres menigheder ved at prædike på latin. Borgerne skulle betale ti procent af deres indkomst til kirken, og havde man syndet, kunne præsten give syndsforladelse – mod betaling. Til gengæld lovede præsten, at man ikke skulle gennem skærsilden for at komme i himlen, når man var død.
I tiden op til reformationen havde paven og den katolske kirke en enorm magt og rigdom. Kirken havde dogmer om, at et menneske selv kan bidrage til sin frelse gennem fromhed, gode gerninger, køb af afladsbreve og gaver til kirken. Kirken lærte, at hvis man viste sin godhed mod kirken ved gaver eller køb af afladsbreve, kunne man slippe gennem skærsilden på kortere tid. Johann Tetzel var en berømt afladsprædikant og afladssælger og var kendt for mottoet:
“Når pengene i kisten klinger,
straks sjælene ud af skærsilden springer.”
Man kunne sågar få syndsforladelse på forskud. Hvis en mand fx havde tænkt sig at bedrive hor med en kvinde, der var gift med anden mand, kunne han hos præsten købe et afladsbrev, så han kunne hore med god samvittighed – i al fald over for Gud.

Patent på sandheden
Folk i almindelighed kendte ikke andre ”sandheder” end kirkens, for indtil midt i 1400-tallet havde kirken og universiteterne næsten monopol på litteratur i Europa. Men i 1440-erne opfandt tyske Johannes Gutenberg en ny, revolutionerende måde at trykke bøger på, og han begyndte at trykke Bibelen, der nu blev oversat fra latin eller direkte fra grundsprogene hebraisk og græsk, så det nu var muligt for almindelige mennesker selv at studere Bibelen – hvis de altså lærte at læse – i stedet for at høre teksten på et af de tre gammelklassiske sprog i kirken.

Luthers oprør
Et oprør mod den romersk-katolske kirkes magt begyndte ganske uventet, da den tyske munk Martin Luther i 1517 havde fået nok. Han angreb den katolske kirkes udlægning af religionen med 95 teser, som han skrev – på tysk – og hængte op på døren til kirken i Wittenberg, hvor han prædikede.
Luther forlangte gennemgribende forandringer, og hans ideer bredte sig over Tyskland og til de mest oplyste lande i Nordeuropa. I Danmark blev reformationen af kirken gennemført i 1536 med den senere biskop i Ribe, Hans Tausen, som hovedkraft. Den kristne kirke i Europa blev splittet i en romersk-katolsk del i Sydeuropa og Irland med hovedsæde i Vatikanet og selvstyrende enheder i resten af Nord- og Vesteuropa.
Luther havde dermed stor betydning for den kulturelle udvikling i hele Nord- og Vesteuropa – især i kirken, men også i undervisning og oplysning.

Fest for Luther
Fødebyen Eisleben, der nu kalder sig Lutherstadt Eisleben, og Wittenberg fejrer i juni 2026 i stor stil 500-året for reformationens udbredelse.
Festprogrammet omfatter et middelaldermarked med kunsthåndværk, musik og jonglører, festivalstemning på originale historiske steder fra reformationstiden, Wittenbergs 500 meter lange bryllupsbord, underholdning for hele familien på 13 scener og i 13 eventyrverdener, regionale specialiteter og delikatesser på restauranterne.
Blandt højdepunkterne er en orgelkoncert i Sank Marie Kirche som afslutning på ugen. Desuden er der gudstjenester på engelsk og tysk i slotskirken med velsignelse af par.
500-året for Luthers bryllup var i 2025 en fejring af glæde, fest og fællesskab, for brylluppet var et brud med forbuddet for præster, munke og nonner mod at gifte sig.       

Navneændring
Martin Luthers fødenavn var Martin Luder, men familien ændrede stavemåden i 1517, og Martin underskrev sig Eleutherius, der på latin betyder ”den frie”.
Martin blev født i 1483 som søn af en bjergværksarbejder. Familien flyttede til Mansfeld året efter. Her og i Magdeburg og Eisenach gik han i latinskole, indtil han i 1501 blev optaget på universitetet i Erfurt, hvor han i 1505 blev magister artium.
Egentlig ville unge Martin være jurist, men på en rejse blev han overrasket af et forskrækkeligt uvejr og lovede Gud, at han ville blive munk, hvis han overlevede. Det gjorde han som bekendt, og han indskrev sig i augustinereremitternes kloster i Erfurt i håb om, at hans sjæl ville blive frelst.

Hurtig karriere
I 1507 blev Luther præsteviet, og han begyndte et teologisk studium. I 1508-09 var han udsendt til Wittenberg for at undervise i moralfilosofi, og derefter blev det teologiske studium afbrudt af en rejse til Rom i munkeordenens ærinde. I 1511 tog han varigt ophold i Wittenberg, hvor han i hastig rækkefølge fik betroet den ene tillidspost efter den anden. Han blev klosterprædikant, subprior, dr.theol., professor ved det teologiske fakultet og snart også distriktsvikar, der skulle føre tilsyn med en række klostre.
Luther følte sig på ret spor i sin søgen efter en nådig Gud, men han havde svært ved at finde hvile, skønt han ikke sparede sig i sin stræben efter at leve et helligt liv. Han ønskede at kunne blive befriet fra frygten for Guds vrede. Hjælpen fandt han i det bibelstudium, som fulgte med opgaven som professor.

Luthers teser og ægteskab
Martin Luther protesterede imod kirkens handel med aflad i sine 95 teser, der blev offentliggjort i Wittenberg 31. oktober 1517. De er alle kortfattede, men udgør en tankemæssig helhed.
I 1525 giftede Luther sig med den 16 år yngre nonne Katharina von Bora. Hun var kommet i kloster allerede som 6-årig og blev nonne som 15-årig. Hun fattede interesse for Luthers tanker og sammen med ligesindede nonner bad hun ham hjælpe dem til at flygte. Luther sørgede for at få dem til Wittenberg og hjalp dem til at blive gift. Katharina ville kun giftes med Luther. Parret fik seks børn.

Reformationens udbredelse
Inden Luthers opgør med den katolske kirke havde der været flere forsøg på at reformere kirken, men Martin Luther fik æren af at være hovedmanden bag reformationen, der omkring 1540 var slået igennem i det meste af Nordvesteuropa.Kritikken af den katolske kirke rettede sig i første omgang mod afladshandelen. Luther hævdede, at paven og den jordiske kirke ikke havde indflydelse på skærsilden, og at kirkens dogme om helgenernes fortjeneste ikke havde baggrund i Bibelen.
Luther og den protestantiske bevægelse mener, at kun Bibelens ord er autoritet for den kristne lære, og troen på, at Jesus Kristus er død og genopstået, og at han derved har givet frelsen til dem, der tror på ham.
Et menneskes gode gerninger betyder ikke noget for frelsen.
Luther mente desuden, at ingen blandt de kristne er tættere på Gud end andre, hverken paven eller det katolske præsteskab. Kirken skal opfattes som et fællesskab af troende. En præst kan ikke afgøre, hvorvidt man er tættere på frelsen eller ej. Det er noget, som Gud alene bedømmer.
Luther fremhævede, at det ikke er gode eller dårlige gerninger, der afgør, om man kommer i himlen eller helvede. Det er alene troen, der afgør det. Frelsen kan ikke opnås ved at gøre gode gerninger. Troen kommer først. Så kommer de gode gerninger bagefter som en frugt af troen.
Kort fortalt mente Luther, at tro og frelse var en sag direkte mellem det enkelte menneske og Gud. Kirken skulle ikke være et fordømmende mellemled.
De 95 teser spredtes (i kraft af bogtrykkerkunsten) hurtigt over hele Tyskland og vakte stor opsigt. De var et stort slag mod den katolske kirke, der havde fået betydelige indtægter på afladshandelen. Den reformatoriske bevægelse spredte sig i Tyskland, og andre reformbevægelser opstod uafhængigt af Luthers.

En stinkende ormesæk
Luther frabad sig, at hans efterfølgelige skulle kalde sig “lutherske”: “Jeg anmoder om, at man vil undlade at bruge mit navn, og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Jeg er heller ikke blevet korsfæstet for nogen. … Hvordan skulle det så komme så vidt med mig usle, stinkende ormesæk, at man skulle kalde Kristi børn med mit navn, som der jo ikke er nogen frelse i?”.
Reformationen betød et brud i den vesterlandske kirke.

Reformationen i Danmark
I 1520 bekostede en velhavende bonde fra “Benniksgård” i Rinkenæs rejsen for to munke fra Flensborg Kloster til Wittenberg, hvor de skulle lære Martin Luther og hans tanker at kende. Året efter begyndte den ene munk at prædike Luthers reformation i sin gamle kirke. Den anden startede 1525 en præsteskole i Haderslev. Det vil sige, at reformationen begyndte i Rinkenæs gamle kirke elleve år før i det øvrige land.
Blandt tilhørerne på Københavns Universitet var johannitermunken Hans Tausen (1494 – 1561), der fra Viborg blev hovedkraften bag reformationen i Danmark. I 1525 tog han Viborgs to klosterkirker og domkirken i besiddelse, mens 12 “overflødige” kirker blev revet ned.
I 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik 1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens privilegier. Kirken havde skattefrihed, ret til selv at opkræve tiende og en omfattende afladshandel.

Guds eller kongens straf
Da Christian 3. i 1534 blev valgt til konge, fik reformationens tanker en stærk støtte i den verdslige stat. I 1536 blev de katolske biskopper fængslet og bispegodserne overtaget af kongen. Herefter var det kongen, der udnævnte biskopper, og som udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i stifterne.
Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre, og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde. Først da den sidste munk eller nonne var død, blev klosteret lagt sammen med krongodset, og kirkesognene blev sammenlagt.
Det var kun i Nordeuropa, at reformationen for alvor slog igennem. Her fik reformationen så stor gennemslagskraft, at den ikke kun fik betydning for det kirkelige samfund, men også for det verdslige samfund.

Lutherlands byer i Tysklands hjerte
Selv om Martin Luther levede for fem århundreder siden, mærkes hans tilstedeværelse fortsat, og reformationens fascinerende historie kan opleves på tæt hold! Fra religion, musik og kunst til mad og livsstil – Luthers spor findes overalt! På en rejse gennem “LutherLand” kan man kan komme til at kende de fortryllende landskaber, autentiske seværdigheder og de mennesker, der fortæller og bevarer kulturarven omkring Martin Luthers liv.

Lutherstadt Wittenberg – reformationens vugge
Wittenberg var Luthers arbejdssted. Ingen anden by var så tæt forbundet med reformationen som Lutherstadt ved Elben. Reformationen begyndte her. Wittenberg er uden tvivl et værd at besøge for en kulturel rejse, da Martin Luther boede og arbejdede her. Kurfyrste Frederik den Vise forvandlede hovedstaden i det saksiske kurfyrstedømme og hertug- og kurfyrstedømme i Sachsen-Wittenberg til et førende intellektuelt og kulturelt centrum i Europa. Renæssancebygninger fra guldalderen dominerer fortsat bybilledet.

Lutherstadt Eisleben – Martin Luthers fødeby
Luthers liv begyndte og sluttede i Eisleben. Martin Luther blev født her den 10. november 1483 som det første af ni børn af Hans og Margarete Luder. Den verdensberømte reformator døde også her i 1546.
På det tidspunkt var Eisleben den vigtigste by i grevskabet Mansfeld, der havde opnået prestige og velstand gennem minedrift og smeltning af kobbermalm. Luthers far tjente også til livets ophold som minearbejder i Eisleben. I Sankt Peter og Paul Kirke, ikke langt fra forældreness hus, blev Luther døbt med navnet Martin dagen efter sin fødsel. Nu er kirken mål for tusindvis af turister, der kommer for at se Luthers døbefont, der er bevaret i en rekonstruktion.

Mansfeld-Lutherstadt – Indblik i Luthers barndom
Martin Luther tilbragte sin barndom her. Kun fundamenterne fra Luthers oprindelige skole er tilbage. Hvert år den første lørdag efter påske genopføres dog hans første skoledag, og der holdes en festival.
Blandt de vigtigste seværdigheder for alle, der tager på en kulturel tur til Mansfeld, er det tidligere hjem for Luthers forældre, Hans og Margarethe Luder. Udstillingen “Jeg er et Mansfeld-barn” fortæller historien om familiens hverdag, Luthers skole og hans barndom. Blandt udstillingerne er vigtige arkæologiske fund, såsom de kugler, han engang legede med.

Weimar – Lille by, stor kultur
Den berejste Martin Luther besøgte også ofte Weimar. Han mødte venner, hyggede sig, diskuterede sin tro og spredte med succes reformationens ideer.
I sommeren 1540 informerede Luther ydmygt sin “kære Käthe, doktor Luther osv. … om, at jeg har det godt her. Jeg spiser som en boheme og drikker som en tysker, Gud ske lov for det, Amen.” Det var Luthers sidste besøg i Weimar.

Erfurt – en by lige ud af en billedbog
Erfurts gamle bydel synes at være taget ud af en billedbog. Gamle patricierhuse, smalle gyder, fredeligt rislende flodbredder og nu og da kirketårne, der rækker op mod himlen. Martin Luther tilbragte sine formative år i byen både som studerende og som munk. Han kaldte senere universitetet i Erfurt “min moder, som jeg skylder alt”.
Da Martin Luther kom til Erfurt i 1501, må han have været dybt imponeret over byens pulserende travlhed. Den gamle handelsby var blevet ekstremt velhavende i middelalderen takket være den blåfarvede plante farvevajd. Fra 1392 forvandlede et universitet Erfurt til et intellektuelt centrum. Luther bosatte sig i Georgenburse. Han deltog i studentergudstjenester i Sankt Michaels Kirke. Lige på den anden side af gaden lå Collegium maius, universitetets hovedbygning. Omgivelserne er fortsat bevaret. Man tror næsten, man kan se Luther hurtigt dreje om hjørnet, mens man går langs Michaelisstraße.

Besøger man disse Luther-byer og flere andre landsbyer, der havde betydning i Martin Luthers liv, er en uge hurtigt passeret.