Magisk madoplevelse midt i Middelhavet

La Capanna i Maltas hyggelige havneby Marsaxlokk lokker med gedigen gourmetmad

Tekst: Bent Bernardi Sørensen
Fotos: Britta K Jensen

Bedømmelse:

Da vi for to måneder siden var i havnebyen Marsaxlokk i Malta forsøgte vi at få bord til frokost på Restaurant La Capanna, som vi havde fået anbefalet. Men alt var optaget hele dagen.
Selm om det fortsat er uden for sæsonen, har vi reserveret bord i god tid via restaurantens Facebookside – blandt andet for at finde ud af, hvorfor restauranten på havnepromenaden, Xatt is-Sajjieda nr. 60, er så populær.

La Capanna betyder ”hytten” på maltesisk og er nem at overse – i hvert fald om søndagen på grund af markedet langs havnen i den inderste del af Marsaxlokkbugten. Markedet strækker sig over en kilometer og er et vrimlede virvar af mennesker på jagt efter fisk, grøntsager, tøj og ting, man slet ikke vidste, man ikke kan undvære.
Kun seks timer efter, at vi er lettet fra Billund Lufthavn finder vi indgangen skjult bag store, skyggende parasoller og modtages venligt af ejeren, Cliff Bussuttil, der straks afløses af servitricen Danka, der i en vinkøler bringer en flaske af husets signaturvin, Isis Chardonnay fra 2023, fra den nærliggende Meridiana Wine Estate.

Vinen har en klar gul nuance med et strejf af grønt og smager lidt af grapefrugt. Lige, hvad vi trænger til efter den megen trængsel og alarm på markedet.

Vi accepterer restauratørens forslag om en sammensætning af retter fra det overskuelige menukort med hensyntagen til, at skribenten er skaldyrsallergiker, hvilket ellers godt kan være en udfordring, når fisk og skaldyr er en restaurants specialiteter. Cliff Busuttis forslag skaber stor forventning – som en ægte cliffhanger.

Der går ikke mange minutter, inden de første aperitif-småretter lander på bordet. To slags brød, let-krydret smør og kæmpeoliven frister os til at stille den første sult, men heldigvis har vi gemt appetit til den første delikate forret, der er en taramasalat med en mousse af tunrogn, og den næste – hummus med granatæbler, italienske ansjoser og ristede svampe.
Tarama har vi aldrig smagt før, men det bliver ikke sidste gang.

Vi når ikke at spise op, før næste ret serveres. Røget ål og ansjoser, lidt blæksprutte og rucola på ristet brød. 13 €

Restauranten fyldes langsomt op til sidste plads. Også de 16 udendørs pladser er besat. Alle pladser er reserveret i forvejen, og flere gange afvises spontane kunder ved døren.
Stemningen i det fyldte lokale er hyggelig. Betjeningen er behagelig, hurtig og effektiv.

Kompositionen af mad og vin har hidtil været fremragende. Årvågne servitricer sørger for, at vore glas aldrig er tomme.
Allerede nu har vi smagt adskillige råvarer, vi normalt ikke vælger til egen madlavning.
Men det slutter slet ikke her.

Som det er typisk i visse Middelhavslande serveres en pastaret inden hovedretten. I dette tilfælde pastatypen orechietta, der ligner og betyder ”små ører” i selskab med langsomt kogt kanin, røget pancetta (saltet og krydret fersk svinekød), linser og sennepssauce 19,5 €.
Vi har kaniner i familien og kunne aldrig finde på at spise børnebørnenes kæledyr. Men denne kanin har vi ikke noget personligt forhold til, og kanin er Maltas nationalret. En glædelig kulinarisk overraskelse.
Og nu be’r vi serveringspersonalet om en pause, for maverne er ved at være fyldte.

La Capanna er Cliff Busuttils første restaurant. Han købte den for syv måneder siden, og den er allerede så stor en succes, at han drømmer om noget større. Cliff er uddannet kok og har desuden studeret på Institute of Tourism Studies Malta. Tidligere har han været kok på blandt andre The Fork and Cork, der er en af Maltas Michelinrestauranter.

La Capanna er kendt som lokalbefolkningens frokostfavorit-sted, men Cliff har ændret konceptet fra traditionelle retter i retning af gourmet for også at tiltrække nogle af de mange turister, der besøger Marsaxlokk.
Både lokale og byens besøgende kan slå sig ned ved fortovsbordene og få en forfriskning, men det er svært at se, hvornår der skulle blive plads.

Isis-chardonnayen er sluppet op, og selv om den er en delikat ledsager til alle retterne, vælger vi at supplere den med en Laurenti, naturligvis også fra Malta. Vinen er sammensat af lige dele Garnatxa (maltesisk for Garnacha) og Samsó (lokalt navn for den spanske Carinyena). Den dufter og smager som at gå rundt i en tropisk frugthave med ferskner, pærer, ananas og kærlighedsfrugt.

Vi har valgt fisk som hovedret og er blevet lovet en overraskelse. ”Dagens fangst” står der på menukortet, og prisen afhænger af, hvad fisken koster på markedet.

 

Vi opfatter først navnet som sargo, der er almindelig i boderne på den anden side af gaden, og som betyder havbrasen eller tobåndet havrude. Men det er det ikke fortæller Cliff, da vi beder af artsbetegnelsen.
– Vi kalder den amberjack. Det er en rovfisk, der har forskellige navne verden over, forklarer han.
Vi slår navnet op og læser, at den på dansk hedder stor ravfisk og tilhører makrelslægten. Sådan en bandit kan blive to meter lang og veje 70 kilogram og dykker ned til 360 meter for at jage småfisk.
Jack er anrettet med risotto, artiskokker og chilimayo. Den er tilberedt, så kødet skiller, bare vi rører ved det med fiskekniven. En delikatesse, som vi gerne bestiller en anden gang på en Middelhavsrestaurant.

 

 

Det kræver endnu en lille pause, inden vi har kræfter til at nyde desserten, der er en symfoni af æbler og mandler – mandel- og æbletærte, æblesorbet, ristet æble-coulis og mandelgranola.
I løbet af to timer har fire servitricer været ved vores bord for at skænke vin, fjerne brugte tallerkner og servere nye retter. De stammer fra fjerne egne som Georgien, Marokko, Columbia og Serbien.
Cliff forklarer, at han gerne ansætter maltesisk personale, men at det er et stort problem for hele hotel- og restaurantbranchen at tiltrække lokal arbejdskraft.
– Vi tilbyder arbejde til ufaglærte, men ingen søger.
Man kan ikke ligefrem kalde de fire servitricer ufaglærte. Fx er Marcella fra Columbia kemiingeniør.

Glade og tilfredse forlader vi Restaurant Capanna og er enige om, at det ikke var en almindelig frokost, men en ægte gourmetoplevelse.
Midt i Middelhavet.